
Fantasino-dino, Forlaget Lamberth
- Få på lager - 2 stks tilbage
- Nye varer er på vej!
Dyr i naturen
På hvert opslag præsenteres et fantasifuldt landskab med et mylder af løvværk, hvor nogle dinoer gemmer sig. Læseren bliver bedt om at finde og tælle f.eks. 3 triceratopser. Hvis 2 stegosaurusser kommer til, hvor mange dinosaurer er der så? Nye arter og forskellige antal plusses i hvert af de flotte, farverige landskaber. Regnestykkerne er forholdsvis simple, men man kan jo selv finde på flere ... måske regne baglæns og trække fra. Løsninger på regnestykkerne findes bag i bogen, som også indledes med en tekst, der fortæller lidt om, hvornår de forskellige dinoer levede, og forklarer, at ikke alle repræsenterede arter kunne have mødt hinanden i virkeligheden.
Undertitlen "Kan man regne med dinosaurer" lægger op til tal-sjov, men hentyder også til, at man ofte får præsenteret de forhistoriske kæmper, som levede de mere eller mindre samtidigt. Faktisk var der et spænd på mange mio. år mellem nogle af disse mest populære dinoer, som er med i bogen. Forordet kommer også ind på, at det, man forestiller sig om dinosaurernes farver, er rent gætværk og ofte lige så fantasifuldt som Peggy Nilles farverige bud på deres udseende.
Bogen er på 32 sider og god til børn i alderen 6-9 år.
Se flere af vores skønne bøger her.

Har du spørgsmål til et produkt eller andet?
Så ring til Karen på tlf 30 11 44 83 eller skriv en mail på info@monito.dk.