Dansk virksomhed siden 2015
Liewood er en dansk ejet virksomhed, som er grundlagt i 2015 af Anne Marie Lie Nielsen. Med sine 15 års erfaring i modebranchen, og et familieliv som småbørnsmor kender Anne Marie til tidens modetendenser og de udfordringer der kan være i en småbørnsfamilie - et godt grundlag for at drive en børnetøjs- og legetøjsforretning.
Liewoods formål er at skabe et interiørkoncept til børn med fokus på funktionalitet, rene linjer og enkelte detajler - og det må man sige de har formået.
De designer og fremstiller mange forskellige produkter i enkelte og neutrale farver og prints, som er meget op i tiden og populært blandt kunderne.
Mange års legeglæde
Liewood imødekommer i høj grad Monitos værdier. Liewoods produkter er designet og fremstillet i en kvalitet, som kan holde i mange år - med et ønske om tage ansvar for de næste generationer. Produkterne er også fremstillet med omtanke på miljø og legeværdi, som du nok ved er noget vi går meget op i, hos Monito.
Liewoods produkter er fremstillet i bl.a. økologisk bomuld, genanvendt polyester og silikone.
Tallerkner, bestik og hagesmæk i silikone
Hos Monito finder du et stort udvalg af udstyr til spisetid fra Liewood.
Liewoods tallerkner og bestik er fremstillet i silikone, som både tåler opvaskemaskine, mikrobølgeovn. De tåler også at komme i ovnen på op til 200 grader eller fryses ned til -40 grader. Pas dog på med at bruge skarpe genstande som knive. Det kan de ikke holde til.
Du kan også få spisesæt som består af 1 tallerken, 1 skål, 1 kop og 1 ske. Spisesættene fås i forskellige farver, formet som forskellige dyr eller med fine prints. Se eksempelvis dette spisesæt
Du kan også få rumopdelte tallerkner. Både nogle med faste rum inddeling eller nogle hvor du selv bestemmer rum inddelingen eller helt kan undlades.