Kalendergaver til børn under 50 kr.
De bedste kalendergaver til børn er ofte de små ting, der kan skabe glæde i decemberdagene. Her finder du kalendergaver til både drenge og piger, som alle koster under 50 kr. Vi har små bøger, klistermærker, tusser, tatoveringer, badelegetøj og kreative småting fra blandt andet Djeco, Bolden og MaMaMeMo. Du kan både finde gaver til en pakkekalender med 24 forskellige gaver, samt inspiration til adventsgaver. Skal gaverne være lidt større, finder du dem under adventsgaver til 50-200 kr.
340 produkter
Kalendergaver til børn og idéer til pakkekalenderen
En god kalendergave behøver ikke at være stor. Den skal bare passe til barnet. Det er næsten altid de små, konkrete ting, der bliver brugt dagen efter, og de sjoveste kalendergaver er dem, barnet selv kan gå i gang med. Her har vi sorteret idéerne efter alder, så det bliver lettere at fylde pakkerne.
Har du brug for hjælp til at lave en pakkekalender til børn? Kom ind i butikken i Svendborg eller skriv til os, vi hjælper gerne med at finde de helt rigtige gaver.
Kalendergaver til 1-3-årige
De mindste elsker ting, de kan mærke, putte og lave lyde med. Små dyr, badelegetøj og tykke kartonbøger er gode at starte med. Til kalendergaver til 2 år og 3 år fungerer enkle kreative ting også godt, f.eks. store tusser og klistermærker. Du kan finde flere idéer under legetøj til 2-årige og legetøj til 3-årige. Til børn under 3 år skal du altid tjekke aldersmærkningen på pakken, fordi mange småting har små dele.
Kalendergaver til 4-6-årige
I børnehavealderen vil mange børn gerne lave noget selv. Små kreative sæt, børnetatoveringer, tegnesager og minibøger er oplagte. Det samme gælder små dyr og figurer til rolleleg og små ting til dukkehuset. Hvis du vil se mere til den aldersgruppe, kan du kigge under legetøj til 4-årige, 5-årige og 6-årige.
Kalendergaver til skolebørn
Større børn kan sagtens blive glade for små gaver. De vil bare gerne have noget, der føles lidt mere som deres eget. Tænk på smykker og hårpynt, små spil, perler og tegneting, der kan bruges i skole og på værelset. Flere børn i den alder er også glade for rigtigt værktøj til børn. Se også legetøj til 7-årige, 8-årige, 9-årige og 10+ år for mere inspiration.
Hvad skal der i en pakkekalender til børn?
En god idé er, at variere gaverne fra dag til dag, så dit barn får lidt forskelligt. Det kan f.eks. være gaver som indeholder noget kreativt, noget at læse, noget til badet og noget at lege med. Det giver en pakkekalender, der er lidt sjovere at åbne og føles som mere end en række ens gaver. Mange vælger også at lade nogle gaver være lidt større end andre, f.eks. weekender eller på de fire søndage i advent, så adventsgaven indgår som en naturlig del af pakkekalenderen. På den måde kan du finde 24 forskellige gaveidéer, som kan veksle både i pris og størrelse.
24 gaver eller en gave hver søndag i advent?
Om dit barn skal have en pakkekalender med 24 forskellige gaver, en pakkekalender med mindre antal gaver, f.eks. til hveranden dag, eller en adventsgave hver af de fire søndage op til jul er helt op til dig. Her finder du gaver til under 50 kr, som oftes bruges til de daglige små kalendergaver, men som også sagtens kan bruges til adventsgaver. Leder du efter lidt større gaver, eksempelvis til de fire søndage kan du kigge i vores adventsgaver, hvor prisen ligger mellem 50 og 200 kr.
Julekalender til ophæng
Flere vælger at hænge gaverne på en julekalender til ophæng, så barnet kan se de 24-pakker hænge på væggen, og på den måde tælle ned til juleaften. Du kan også lægge kalendergaverne i en julestrømpe. Se vores udvalg af julekalendre og julestrømper, og find den som passer bedst til jeres hjem.